OM CLIB KLAP
Claire Maria Lehmann f. 1964 og Iben Harboe f. 1969
CLIB KLAP er den fælles kollektion skabt af Claire Maria Lehmann og Iben Harboe begge uddannet fra Danmarks Designskole, henholdsvis i 1996 og 1999.
Den første del af navnet kombinerer de to første bogstaver i keramikernes fornavn, Claire og Iben, mens KLAP blev valgt for sin legende, auditive kvaliteter: CLIB KLAP. Duoen har arbejdet sammen siden 2003, med en tepotte som deres første produkt.
Samlingen er støt voksende med nye relevante og praktiske produkter med vægt på materielle og taktile kvaliteter. Produkterne er fremstillet i Danmark på værkstedet Viktoria Ceramic Studio Cph.
CLIB KLAP projekter begynder altid med en definition i ord – en historie, der fortælles i form, materiale eller teknik. Herved kommer de ind til det væsentlige og fastholder udgangspunktet i de mange skitser, der følger. De ønsker med deres keramik at videregive kunsthåndværk, med liv, sanselighed og et autentisk aftryk af mennesket og hånden bag.
Duoen har modtaget legater fra Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond i 2012 og Statens Kunstfond i 2015, 2016, 2017 og 2020.